Bigband koncert på skellet
BB47 er et bigband skabt i samarbejde mellem Næstved Musikskole og Ringsted Musikskole. Bandet samler elever, lærere, tidligere elever og lokale musikere i et stærkt musikalsk fællesskab. Under ledelse af Jakob Lundbak spiller BB47 både klassisk og moderne bigbandmusik. Repertoiret rummer både instrumentale og vokale numre med masser af swing og energi. Aftenen starter med et kort sæt fra Bigband 2.0 fra Næstved Musikskole, under ledelse af Per Carlsen. Big Band 2.0 består af dygtige musikskoleelever, som har spillet i flere år. Bandet optræder med stor professionalisme og har et meget varieret repertoire. Genrerne spænder over soul, pop, rock, funk og meget mere. Ved denne koncert dykker de især ned i Stevie Wonders mangesidede katalog af hits.
Oversigt
- 28. maj 2026
- 19:00 -21:00