Gå til hovedindhold

KollegaKoncert#2

.

KollegaKoncert er en række intime koncerter, hvor musikskolens undervisere optræder i små konstellationer og deler deres passion og musikalske identitet med elever, forældre og offentligheden.

Aftenens artister er Johannes Nilsson (altsaxofon og sopransaxofon) og Marcus Bernack Larsen (klaver).

Duoen har ved tidligere lejligheder i musikskolesammenhæng optrådt, bl.a. til Musikskolens sommerkoncert som et lille intermezzo imellem elevindslagene.

De to musikere er også aktive sammen i anledning af koncerter i kirker og musikforeninger.

Programmet kommer til at strække sig bredt fra den tidligste klassiske saxofonmusik fra det 19. århundrede til nutidig japansk improvisationsmusik og svensk musik inspireret af jazzen og folkemusikken. Derudover vil man kunne opleve romantisk, virtuos klavermusik og en saxofonsonate fra 1939 i programmet.