Gå til hovedindhold

Kyndelmissekoncert

.

Igen i år åbner Skt. Jørgens Kirke sine døre for Næstved Musikskoles Kyndelmissekoncert. Det smukke kirkerum med den fine akustik giver de helt ideelle betingelser for musikskolens dygtige elever, som glæder sig til at underholde publikum med et flot og varieret koncertprogram. 

I år vil der fortrinsvis være klassisk musik på programmet. Brahms og Bach vil veksle med Mozart og Händel  og alt bliver udført på et gennemarbejdet niveau. Både elever med mange år bag sig i musikskolen og dygtige yngre musikere vil være repræsenteret.   

Musikskolens klassiske Fokuslinje og Boblerne stiller naturligvis op – Guitar de Luxe, Olsens Kyllinger og også Chapean Brass Band sætter humør og kulør på koncerten. Musikskolens leder Jørgen Graven Nielsen står i spidsen for afslutningsnummeret, hvor der traditionen tro bliver lejlighed til at synge med på Her vil ties, her vil bies, - akkompagneret af de medvirkende. 

Der er gratis adgang til koncerten, som varer en god times tid. Koncerten finder sted søndag d. 1. februar kl. 16.00 – som nævnt i Skt. Jørgens Kirke på Parkvej i Næstved.