Gå til hovedindhold

Musikskolens Sommerkoncert

Vi byder velkommen til den årlige sommerkoncert, der finder sted den 3. Juni i Ny Ridehus, Grønnegades Kulturcenter.

Som optakt til sommerkoncerten har musikskolen igen i år valgt at udvide den musikalske underholdning med både en akustisk scene i Kulturcentrets foyer og en udendørs scene på Byterrassen.

I foyeren er der koncert kl. 17.00 med kormusik og guitarspil mm – og udendørs på Byterrassen kan man høre flere af musikskolens bands.
Her begynder underholdningen ligeledes kl. 17.00 med musik, teater og Næstved Avantgarden frem til kl. 19.00, hvor sommerkoncerten skydes i gang i Ny Ridehus.

På Byterrassen vil der igen være mulighed for at købe mad og drikke, så I kan spise og hygge med hele familien
Der vil være borde og bænke samt mulighed for at medbringe picnictæppe på det hyggelige område.

Vi håber, at se mange af jer til denne festlige begivenhed, både dem der optræder, og alle jer andre.