Gå til hovedindhold

Corona Update - 6. maj 2021!!!

Musikskolen har netop modtaget ret nedslående udmeldinger omkring næste fase i genåbningen: Musikskolen må fortsat IKKE undervise eleverne på 18 år og derover indendørs, og Musikskolen må fortsat IKKE have sangaktiviteter indendørs

  • Læs op

Indhold

    Musikskolen har netop modtaget ret nedslående udmeldinger omkring næste fase i genåbningen:

    • Musikskolen må fortsat IKKE undervise eleverne på 18 år og derover - indendørs
    • Musikskolen må fortsat IKKE have sangaktiviteter - indendørs

    De elever, der er berørt af dette, må desværre undvære at komme tilbage på musikskolen, og i stedet fortsætte hvad der er tilbage af online-undervisning. I hører fra jeres lærer.

    Dette beklager vi meget, og vi stiller os helt uforstående for, at vi ikke er sidestillet med den indendørs idræt hvad angår de 18+-årige, og heller ikke må gennemføre nogen form for sangaktiviteter (dette til trods for at disse må gennemføres i folkeskoler, dagtilbud, folkehøjskoler, ungdomsskoler, kirker mv.)

    Udendørs må vi dog gerne mødes, og den mulighed vil blive udnyttet, særligt til kor, bands med elever både over og under 18 og sangere etc.

    Kærlig hilsen

    Næstved Musikskole

    Update onsdag d. 21. april:

    • Undervisning for børn og unge op til 18 år foregår på de tider, der var gældende før nedlukningen – og altså fysisk i de sædvanlige lokaler!

    • Undervisning for elever fra 18 år og opefter fortsætter online – aftales med læreren. I må altså desværre vente til efter 6. maj, hvor I ifølge genåbningsplanen kan vende tilbage.

    • Enkelte lærere er som følge af coronasituationen nødt til at fortsætte undervisningen online – I får særskilt besked.

    • Grupper med elever over 17 år: I får særskilt besked fra jeres lærer (der kunne være mulighed for at mødes udendørs).

    • Sang:

      • Al undervisning, der indbefatter sangaktiviteter, er IKKE omfattet, desværre.

      • Sangelever, kor, bands med sangere: I får særskilt besked fra jeres lærer.

      • Forældre/barn-hold, Rytmisk Værksted: mødes uden at synge.

      • Hvad der sker med sangaktiviteter fremover afventer vi nærmere besked om.

    I er velkomne til at kontakte jeres lærer, hvis der er noget I er i tvivl om. Spørg evt. på musikskolens kontor.


    Tak for super god og vigtig opbakning omkring Musikskolen i denne besværlige tid.


    Kærlig hilsen

    Næstved Musikskole