Freja Wetlesen Sibbern
Underviser i beg.sammenspil, indskolingsforløb, folkemusik, skolekor, bandklub
Min musikalske rejse startede, da jeg som 7-årig gik på et instrumentkarrusel-hold på Ringsted musikskole. Her opdagede jeg hvor sjovt det var, at få lov til at spille på mange forskellige instrumenter.
Efter mange år som et sødt musikskolebarn (hvor jeg gik til mange fede tilbud som harmonika, kor, sang, sammenspil, band, musical, trommer m.m.) søgte jeg ind på grundkurset 'MGK' og blev optaget.
I denne tid opdagede jeg at jeg syntes om at videreformidle musik og musikforståelse til andre, og jeg begyndte så småt at undervise privat.
Denne lyst til at undervise måtte jeg undersøge nærmere, og jeg besluttede at søge ind på uddannelsen 'AM' på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, for at blive bedre som musiklærer.
Jeg kom heldigvis ind, og i sommeren 2023 blev jeg færdig med min bacheloruddannelse som 'Almen Musikpædagog', og efterfølgende blev jeg færdig med min kandidatuddannelse i sommeren 2025, hvor jeg studerede 'Almen Musikpædagog' med speciale i 'Grundlæggende musikformidling for småbørn og indskolingsbørn'.
I min studietid, hvor jeg også arbejder på Aarhus Musikskole, fandt jeg ud af, at børn er utrolig sjove, inspirerende og har en fantastisk fantasi, som vi voksne kan lære meget af.
Deres umiddelbarhed, musikalske væsen og mod på livet er noget jeg særligt prøver at understøtte i min undervisning, så de har de bedste forudsætninger på deres musikalske rejse.
Freja Wetlesen Sibbern
Næstved - Glumsø
Underviser i beg.sammenspil, indskolingsforløb, folkemusik, skolekor, bandklub
Telefon: 30744068
E-mail: frewsi@naestved.dk