Jakob Møller Gundel
Underviser i trommer
Jeg startede min musikalske løbebane som 5-årig, da jeg fik mit første trommesæt. Jeg havde forinden drevet mine forældre til vanvid ved at hamre og banke på alting :-) Jeg var meget glad for at spille trommer og startede året efter, i 1987, til undervisning på Næstved Musikskole, hos henholdsvis Verner Roland og Jens Ulrik.
Herefter stod den mest på rock og heavy metal, hvor jeg bl.a. spillede med Withering Surface, som jeg også nåede at udgive et par plader med. Efter gymnasiet, hvor jeg i øvrigt fik undervisning af Lars Lundgaard, gik jeg 3 år på MGK i Nykøbing Falster, hvor jeg blev undervist af den fantastiske Michael Axen, hvilket var en stor åbenbaring ift. at udforske alverdens musikgenrer og udvide min musikalske horisont.
I 2002 blev jeg ansat i Næstved Musikskole, hvor jeg primært har undervist i trommer og sammenspil. Jeg har dog også undervist i lydproduktion, praktisk fagligt valgfag, musical/teaterkoncert, indskolingsforløb mm, og har gennem tiden undervist i samtlige af skolens mange afdelinger.
Som trommeslager har jeg bl.a. spillet med det legendariske metalband Invocator, som jeg har indspillet og turneret med, samt det progressive rockband Black Book Lodge, som jeg ligeledes har produceret og mixet 3 albums med.
Siden 2008 har jeg drevet studiet www.Gainfactory.dk, hvor jeg indspiller, producerer og mixer musik for diverse bands, og indspiller også ofte trommer for bands.
Som underviser sætter jeg en ære i at tilpasse min undervisning til den enkelte elev, da alle er forskellige og har forskellige behov. Jeg vægter relationen til eleven højt, da den er fundamentet for god undervisning og læring, og jeg forsøger desuden at have en åben, nysgerrig og legende tilgang til undervisning og musik generelt. Jeg glæder mig til at få lov til at hjælpe dig med at blive dygtigere, og finde glæden og passionen ved trommerne.
Jakob Møller Gundel
Underviser i trommer
Telefon: 26231366
E-mail: jakmgu@naestved.dk