Per Carlsen
Underviser i trompet, kornet, Big bands og andet sammenspilFor mig startede musikken tilbage i 1990, da jeg som 9-årig begyndte som keyboardelev på Næstved Musikskole. Jeg lærte al den grundlæggende viden om musik og fik efterhånden lyst til at prøve kræfter med et nyt instrument, nemlig trompeten, og bl.a. Jørn Nørredal, Poul Christian Nielsen og Hendrik Jørgensen har forsøgt at lære mig noget om musik (… om det er lykkedes, må I hellere spørge dem om).
Jeg er uddannet skolelærer i 2005 med bl.a. musik som linjefag og har været lærer på Næstved Musikskole siden 2004. Jeg underviser i trompet, og derudover har jeg forskellige sammenspilshold – lige fra begynderne i Rytmisk Bandskole til de meget øvede i Big Band 2.0. Endelig er jeg orkesterleder for Big Band 4700 (i daglig tale BB47), som er et full size bigband under Næstved Musikskole.
Ud over musikskolearbejdet er jeg områdekonsulent for Levende Musik i Skolen – et nationalt kompetencecenter, som arrangerer skolekoncerter i hele landet. Jeg har ansvaret for koncerterne i otte kommuner fra Odsherred i nord til Lolland i syd.
Som udøvende musiker spiller jeg i forskellige coverbands og optræder derudover ofte som trompetsolist i kirkerne i bl.a. Herlufsholm og Hammer.
Musikskolen er et dejligt sted at arbejde med de mange glade elever og nogle helt fantastiske kolleger. Er man først startet på Næstved Musikskole, er det svært at stoppe igen! Så jeg er glad for, at jeg kunne vende tilbage først som lærer og siden januar 2019 som afdelingsleder på afd. Skellet.
Per Carlsen
Underviser i trompet, kornet, Big bands og andet sammenspilTelefon: 40611199
E-mail: pecar@naestved.dk