Hørelære
Kunne du tænke dig at blive bedre til noder og rytmer og lære mere om musik?
På hørelære-holdene er vi sammen om musikken på en anderledes og sjov måde. Vi træner nodelæsning, udvikler vores gehør og lærer musikteori.
Det er et vigtigt supplement til instrumentalundervisningen og alle kan være med!
Undervisningen foregår på hold med ca. 6 elever i et forløb på 10 uger.
Hvad laver vi til hørelære?
– lærer et rytmesprog
– læser og klapper rytmer
– træner vores pulsfornemmelse
– lærer om skalaer og kvintcirklen
– synger melodier på trintal (bladsang)
– hører, læser og synger intervaller og akkorder
– lærer om nodesystemet og musikteori
– spiller musikteori-spil
Alder
Fra 2. kl. og opefter
(Nodelæsning ikke et krav – det lærer du i undervisningen)
Tid og sted sæson 26/27
Hørelærehold:
Mandage:
Kl. 18.15-19.00 Musikskolehold for elever under 25 år (10 gange per hold):
Hold 1: Unge elever/begyndere
Hold 2: Gymnasieelever
Hold 3: Unge elever/øvede
Kl. 19.00-19.45 Voksenhold
30 gange for elever over 25 år (start i uge 36)
Tirsdage:
LIGE uger kl.19.10-19.55: Fokus A - boblerelever
ULIGE uger kl.19.10-19.55: Fokus B - fokuselever
NB! Kontakt underviseren for mere information
Hvad koster det?
Under 25 år
Gratis
Over 25 år (30 gange)
Pr. år 2.500,-
Pr. måned 250,- (8 rater)